Skip to content Skip to main navigation Skip to footer

Rasmus Nøhr Duo + middag i Gylling Forsamlingshus

Rasmus Nøhr Duo + middag i Gylling Forsamlingshus

I efteråret 2019 tager Rasmus Nøhr og hans faste makker Peter Kjøbsted på en intim og vedkommende turné som duo. Og Gylling er også med på listen over byer, der gæstes af musikerne.

Dørene til Gylling Forsamlingshus åbner klokken 17.30 til en hyggelig aften med spisning, musik og fest. Menuen er en stor, lækker tapastallerken fra Møllegården på Alrø, inklusiv en valgfri drikkevare til maden.

Koncerten starter klokken 20.00. Det er kun muligt at købe billet til hele arrangementet, ikke selvstændige koncertbilletter.

Efter koncerten er der fest og hygge frem til klokken 01.00, hvor vi siger tak for i aften. Vi glæder os til at se jer i Gylling!

BAGGRUND:

Rasmus Nøhrs album ”Monas Butik” (2018) indeholder ti historier om skæbner, der fletter sig ind og ud af hinanden om, hvor stor en rolle vi alle sammen spiller i vores lokale kvarter for menneskene dér – hvis man evner at iagttage og give sig selv plads til eftertænksomhed og være et nærværende menneske.

Singlen Tænker For Meget – det første postkort fra albummet – handler om et ungt par med få midler, som venter deres første barn. Sangen var blandt de 20 mest spillede sange på P4 i 2018.

Lyt mere til Rasmus Nøhr på YouTube eller på de fleste gængse streamingtjenester.

Arrangør: Gylling Eventforening

Billetter købes via odderbilletten.dk