Restaureringen af Gylling Mølle er påbegyndt
Elmsgaard Enterprise har i dag påbegyndt restaureringen af Gylling Mølle
Rundgangen er ved at blive savet ned og efterfølgende vil stillads blive sat op, møllen sandblæst og pudses op igen. Hatten får også en omgang og rundgangen vil blive etableret igen, når der er fundet midler til dette.
“Det er helt fantastisk, at vi er nået her til og at vi kan påbegynde restaureringen, sådan at vi har et vartegn for Gylling, i mange år ud i fremtiden”, fortæller Bent Mønsted, formand for Gylling Mølle.