Gylling Sport og Idræt etablerer multibane
I et samarbejde mellem Gylling Sport og Idræt og Gylling Skolekreds, er det lykkedes, at samle nok penge sammen, sådan at Gylling Sport og Idræt nu kan præsentere flere og nye muligheder for, at dyrke sport og idræt i Gylling.
Gylling Sport og Idræts nye multibane
Projektet har samlet kostet 446.142 kr. og disse penge, er over de sidste par år, fundet igennem et større sponsor- og fonds-arbejde, udført af Gylling Sport og Idræt og Gylling Skolekreds.
Multibanen måler 16×10 meter og kan bl.a. bruges til fodbold, basketball, hockey og volleyball.
Der er valgt materialer, så multibanen vil have et minimum af vedligehold.
Underlaget bliver et blåt støbt gummi-underlag, i stil med det, der kan ses som fald-underlag på mange legepladser. Banderne hele vejen rundt laves i 50 mm. UV-bestandigt plast, der monteres på et skelet lavet af galvaniseret stålrør. De fire små mål i siderne, og de to store mål, i hver ende, er ligeledes lavet af galvaniseret stål. Der er monteret net i de store, og to meter højt net i begge ender, samt på langsiden, der vender mod skolen. Dette er for at holde boldene inde på banen. Til sidst vil der ligge en 50 x 50 flise hele vejen rundt om banen.
Multibanen er købt igennem og bliver etableret af Winter Sport & Fritid.
Tak til alle de frivillige, der har bidraget i processen, lyder det fra Gylling Sport og Idræt.
Multibanen giver mulighed for:
– Fodbold
– Basketball
– Hockey
– Volleyball
I mindre omfang:
– Håndbold
– Fodtennis
– Udendørs badminton
Gylling Sport og Idræts nye multibane er finansieret af:
– Gylling Sport og Idræt
– MTHP Fond
– A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
– Nykredits Fond
– Gylling Lokalråd / Odder Fælles Lokalråd
– Gylling Skolekreds
– Carlsberg Sportsfond