Genetablering af frugthaven på ’Sporteren’
Kære Gylling-borgere. For nogle lørdage siden var vi en lille gruppe frivillige, der plantede en masse frugttræer- og buske i den gamle frugthave ved skolens boldbane. Vi håber, at I vil tage godt imod den og nyde den på jeres gåture. Vi håber også, at børnene i dagpleje, Børnehus og skole får glæde af klatretræer og frugtspisning om nogle år. Beplantningen kom i stand under en Biodiversitetsdag i Gylling, hvor der blev holdt inspirationsoplæg til, hvordan man kan øge biodiversiteten i egen have. Der blev også produceret bihoteller, uddelt blomsterfrø og hængt fuglekasser op. Til slut gik vi ud og plantede frugthaven til igen til gavn for biodiversiteten.
Hvis nogle har lyst til at vide mere om vores lille gruppe, så gå ind på siden Biodiversitet og klima i Gylling.
0 Kommentarer