Julebanko i Gylling Forsamlingshus

Igen i år skal vi da have et hyggeligt julebanko i Gylling Forsamlingshus. Det løber af stablen den 14. december.

Alle er velkomne - både store og små, garvede spillere såvel som nybegynderne fra nær og fjern – så sæt kryds i kalenderen allerede i dag! Forrige år var huset spækket med mennesker, sidste år kneb det med fremmødet - mon ikke, vi så kan nå et antal gæster midt imellem i år? :)

Dørene åbner klokken 13.00, så der er god tid til at blive klar, inden første nummer råbes op omkring klokken 14.00. Der vil være mange rigtig gode præmier - og hvis du har lyst til at sponsorere og derved blive kendt som en god støtte til arbejdet med at drive og bevare Gylling Forsamlingshus, så hører vi meget gerne fra dig. Du kan skrive til os her på Facebook (Gylling Eventforening eller Gylling Forsamlingshus), eller du kan skrive en mail til gyllingeventforening@gmail.com.

På dagen kan I tilmed også købe glögg, æbleskiver og andre forfriskninger til ganske fornuftige penge. Vi sælger f.eks. tre æbleskiver med gløgg, saft eller kakao for kun 25 kroner på dagen!

Husk at tage "dæk-brikker" med (ellers kan de også købes i banko-kiosken). Prisen på pladerne er 20 kroner stykket og tre for 50 kroner. Tag meget gerne kontanter med!

Det bliver super hyggeligt, og det støtter et godt formål! Vi glæder os til at se dig!

---

PS: For at komme med på Odder Kommunes oversigt på Facebook over begivenheder skal vi for en god ordens skyld påpege, at det er Gylling Eventforening, som er ansvarlig for denne begivenhed. Odder Kommune har intet ansvar for begivenheden.

Julebanko i Gylling Forsamlingshus

Lørdag d. 14. december 2019

Tidspunkt

Kl. 13:00 - 17:00

Placering

Gylling Forsamlingshus

Julebanko i Gylling Forsamlingshus