Tusind tak til alle der har bidraget til fornyelse og forbedring af Gylling Skole. Eleverne har nu fået flere aktivitetsmuligheder og flotte blomster at se på.
Gennem de seneste måneder har Gylling Skole nydt godt af den store opbakning fra frivillige fra Gylling og omegn.
Skolen har, som vi tidligere har skrevet om, fået en ny legeplads, hvoraf cirka halvdelen af udgiften blev doneret af lokale virksomheder og fonde.
Derudover har skolen lige fået et nyt bordtennisbord, bat og bolde. Alt dette er doneret af Narayana Press. I sidste uge donerede Løkkegaard 6 højbede, espalier og mini-drivhuse, så eleverne selv kan dyrke grøntsager. Den 17. september blev Skolens udearealer forskønnet og fornyet efter en arbejdsdag hvor ca. 45 engagerede voksne og børn knoklede for at plante blomster, luge ukrudt, grave bildæk ned til en balancebane samt sætte læside og nyt tag på bålhytten. Kalmarbrædderne til bålhytten blev doneret af Gylling Mølle og Tømrer Mark Rosenberg. Mark Rosenberg vil færdiggøre taget og bygge et opmagasineringsskab til bålhytten i løbet af de næste uger. Slutteligt har Lions Club Odder doneret penge til bålhytten.
Igen, tusind tak for jeres opbakning.
Mange hilsener fra Skolebestyrelsen på Gylling Skole Lisa Fønss Rasmussen
I december blev tarzanbanen og rutchebanen endelig færdig og indviet. Produkterne er lavet af den danske virksomhed Kompan, som anvender bæredygtige materialer.
Projektet blev realiseret ved hjælp af store økonomiske bidrag fra Naryana Press, Gyllingnæs Gods, Dagli’ Brugsen Gylling og Børnehuset.
Det lykkedes desværre ikke, til trods for et stort stykke frivilligt arbejde, at hive prisen som Årets landsby i Region Midtjylland 2020, hjem til Gylling.
Der sker SÅ mange gode ting i Gylling – Se her Lars fra Gylling Kulturforening og Sigurd fra Gylling Skole fortælle om, hvorfor det er fedt at bo og leve i Gylling.
Når eleverne fra Gylling og omegn vender tilbage til Gylling Skole og Børnehus, så er det med nye krav til bl.a. øget hygiejne, mere rengøring, at der skal holdes afstand til hinanden og at undervisningen tilrettelægges så størstedelen af skoledagen foregår udendørs.
I et samarbejde mellem Gylling Sport og Idræt og Gylling Skolekreds, er det lykkedes, at samle nok penge sammen, sådan at Gylling Sport og Idræt nu kan præsentere flere og nye muligheder for, at dyrke sport og idræt i Gylling.